90.000 dollars skader, der er tildelt for krænkelse af ophavsret efter løn pr. Visning piratkopiering
En af de nyere strategier i sagsøgelse af overholdelse af UFC såvel som anden kampsportpiratkopiering i USA er ikke kun retssager, der søger erstatning for overtrædelse af kommunikationsloven Ligeledes for krænkelse af ophavsret. Begge kan trække stejle skader med grunde, der netop for nylig er offentliggjort, hvilket demonstrerer Sydkoreas fodboldlandshold Trøje denne i henhold til ophavsretten.
I den Club Tijuana Trøje nylige situation (Joe Hand Promotions, Inc v. Dupoux) sagsøgte sagsøgeren, der kontraktligt sikrede industrielle licensrettigheder for forskellige kampsportløn pr. Visningsprogrammer, sagsøgte forskellige sagsøgte for at have vist en løn pr. Visning uden for at gøre det. Et par af festlighederne afgjorde, mens andre ikke reagerede. Ved at beskytte misligholdelse for $ 90.000 i erstatning mod de misligholdte fejringer bemærkede Domstolen, at de var ansvarlige for krænkelse af ophavsret i ikke kun at vise værkerne, men ligeledes markedsfører deres skærm for programmerne på deres sociale medier. Ved at acceptere denne evaluering af erstatning Distriktsdommer Beth Bloom gav overholdelsen af grundene:
Sagsøger har valgt at inddrive en tildeling af lovpligtige skader i henhold til § 504 (c) for sine krav om krænkelse af ophavsretten. En sådan tildeling af lovpligtige skader er passende, da der kan vælges lovbestemte skader, om der er tilstrækkelige beviser for de faktiske skader, som sagsøgeren oplever eller for de indtægter, der høstes af Dupoux såvel som F&L. Harris v. Emus Records Corp., 734 F.2d 1329, 1335 (9. Cir. 1984). Desuden konstaterer påstandene i klagen, der er taget som sande, at Dupoux såvel som F&L VfL Wolfsburg Trøje krænkede sagsøgerens ophavsretligt beskyttede materiale til funktionen af at udlede fordelen ved værdien af sagsøgerens ophavsretligt beskyttede værker for at drive lånere til deres etablering for økonomisk økonomisk gevinst. Som sådan tillader § 504 (c) (1) en tildeling af lovbestemte skader i summen af mindst $ 750,00 samt ikke mere end $ 30.000,00 pr. Ophavsretligt beskyttet arbejde. Yderligere, hvis domstolen opdager, at Dupoux såvel som F & L’s krænkelse af ophavsretten var forsætlig, “Domstolen efter eget skøn kan øge tildelingen af lovpligtige skader på et beløb på højst $ 150.000,00.” 17 U.S.C. § 504 (c) (2). Yderligere kan forståelse såvel som vilje ved krænkelseskravet ikke bevises direkte, men kan dog udledes af en tiltalte opførsel. ” Joe Hand Promotions, Inc. mod Phillips, nr. 19-21723-CIV, 2020 WL 3404964, på *2 (S.D. Fla. 19. juni 2020) (citerer Island Software Application & Comput. Serv., Inc. v. Microsoft Corp., 413 F.3d 257, 264 (2d Cir. 2005) (“En sagsøger kan stadig bevise forsætlig ved at fremlægge omstændighedsbeviser, der giver stigning i en konklusion af forsætlig adfærd”).
Ud over sine velplede faktiske påstande om krænkelse af ophavsret har sagsøger ligeledes forelagt dokumentation for at støtte dens påstand om vilje eller bevidst ligegyldighed. Se ECF nr. [1]; Se også ECF nr. [15-2]-[15-14]. Disse udstillinger, der blev forelagt til støtte for sagsøgerens bevægelse, antyder, at Dupoux såvel som F & L’s krænkelse var forsætlig, som det fremgår af reklamen samt promovering af begivenheden, der udsendede sagsøgerens ophavsretligt beskyttede programmering på forskellige sociale netværksplatforme såvel som den efterfølgende udstilling af begivenheden. Som et resultat søger sagsøger en samlet lovpligtig skader på $ 90.000,00 mod Dupoux såvel som F&L i fællesskab såvel som Severly, [2], der repræsenterer cirka tre gange mængden af licensafgifterne, som det ville have været skyldet, hvis ikke for den forsætlig krænkelse af ophavsret
Retten opdager, at denne pris er tilstrækkelig til at afskrække Dupoux såvel som F&L såvel som andre fra at fortsætte med at krænke sagsøgerens ophavsret samt at kompensere sagsøger for overtrædelsen. Se Economical Aerial Photography, Inc. mod Villa Valentina Realty LLC, nr. 17-81307-CIV, 2018 WL 8129826, ved *4 (S.D. Fla. 7. juni 2018) (“Specifikt, når en krænkende fejring ikke giver omkostninger Gemt såvel som indtægter, der høstes af det krænkende parti, vil Domstol som den tiltalte. ”). Endvidere har domstole “erkendt, at priser på tre gange licensafgiften for hvert krænket arbejde er passende, især hvor overtrædelsen her skyldes overtrædelsen af en bevidst ligegyldighed over for ophavsretlige love.” Phillips, 2020 WL 3404964, ved *3 (citerer Broad. Music, Inc. v. Ent. Complex, Inc., 198 F. Supp. 2d 1291, 1296 (N.D. Ala. 2002) (tildeler “Cirka tre gange mængden af mængden af Licensikeringsgebyrer, som sagsøgte ville have skyldt sagsøgerne, hvilke domstole generelt har opretholdt som en passende tilladelse til at sikre, at udgifterne til krænkelsenull